|
Illustrerede Klassikere
Da Classics Illustrated i 1955 nåede til Danmark fra USA, havde serien
allerede i de forgangne 14 år gennemgået en række forandringer og havde
nået en ensartethed, som gør det danske udgivelses-forløb forholdsvis let
at overskue.
Der udkom 227 fortløbende nummererede titler, hvoraf hovedparten af
numrene 1-161 efterhånden blev genoptrykt i op til seks kendte reviderede
oplag, der hver især er kendetegnet ved de ajourførte bagsidelister og
reklamesider.
Illustrerede Klassikere lagde også navn til selve forlaget (Forlaget I.K.,
forkortet)
og i spidsen stod forlægger Stig Jensen.
Han udgav også andre af Gilbertons serier: Eventyrserien, Verden i tekst
og billeder og Illustrerede Klassikeres Ekstranumre, som til-sammen dækker en bred vifte af
emner indenfor klassisk litteratur, eventyr og samfundsmæssige
temaer.
Senere fulgte en lang række andre tegneserie-titler. I 1970
skiftede man navn til Williams Forlag. I serien Stjerneklassikere blev 65
Illustrerede Klassikere genudgivet i nyt udstyr og med nye forsider og
numre. I 1976, da Illustrerede
Klassikere stoppede i Danmark, overtog Interpresse
forlaget.
DK #1
- Illustrerede Klassikere |
Albert Lewis Kanter
© First Classics Inc.
|
Albert Lewis Kanter
Ophavsmand til serien var den amerikanske forlægger Alfred Lewis Kanter i
1941. Fra #5 hed forlaget Gilberton Company, Inc. Hans grundtanke var at han ved at sælge
tegnserier som appetitvækker til klassiske værker eller til undervisning,
kunne få mediets modstandere og tvivlende forældre til at acceptere hæfterne som
ungdomslæsning.
Til understøttelse bragtes bl.a. anbefalinger fra enkeltpersoner fra
samfundets højere lag af og til i hæfterne.
Det skulle vise sig at være et
overordentlig succesfuldt koncept. Serien blev en verdens- omspændende
succes og lever endda i genoplivede udgivelsesrækker den dag i dag.
Selve ideen med at bruge et klassisk værk som forlæg for en tegneserie går
længere tilbage, både i USA og herhjemme. Fremragende eksempler herpå er
Ingeborg Hyldahls fortolkninger af bl.a. Kaptajn Marryat og Mark Twains
bøger i Hjemmet, startende allerede sidst i 1920'erne. (Se evt. "Hjemmets
Billedhæfter")
Undervejs opkøbte man den konkurrerende serie Fast Fiction/Stories by
Famous Authors Illustrated som byggede på samme koncept.
Gilberton stoppede produktionen af nye titler allerede i 1962, men serierne
videreførtes i andre lande verden over.
US #1
- Classic Comics / Classics Illustrated |
Classic Comics / Classics Illustrated
De amerikanske udgivelser tegner et noget mere indviklet billede. De
første 34 titler blev udgivet under navnet Classic Comics, hvorefter
serien i 1947 tog navneforandring til Classics Illustrated.
Med nr. 81 overgik man fra streg-tegnede (line-drawn covers) til
malede forsider (painted covers). Begge versioner blev endda erstattet af nye
i nogle tilfælde (2nd line-drawn / 2nd painted covers).
Mange af de tidligste titler fik en tiltrængt ansigts-løftning og
blev omtegnet, således at disse findes med forskelligt indhold. (Interior art 1 el.
2).
Kombinationer af alt dette, samt forekomsten af tryk-varianter,
logoskift og licens-udgaver, har resulteret i at de op til 20+ oplag
fremstår meget forskelligartet.
Hver enkelt titel har samme nummer gennem hele forløbet. Nogle titler gled
meget tidligt ud af produktion. |