Frontserien udkom med 162 numre i perioden 1965-78. Fra nr. 88 ændres forlagsbetegnelsen fra Forlaget I.K til Williams. Indholdet svarer, som sædvanligt for Forlaget I.K. / Williams serier, til indholdet i britiske Microns serier. For krigsseriernes vedkommende gælder det hovedsageligt den omfattende Combat Picture Library. Officielle angivelser af tegnere af denne enorme produktion findes så vidt vides ikke. Det første danske nummer svarer til Microns nr. 250 og her stemmer titlerne overens og dermed med stor sandsynlighed også indholdet. Hæfterne udkom dog ikke i samme rækkefølge. |
|