Helteserien

   
Helteserien udkom med 81 hæfter i perioden 1959-1966.

Den bragte nogle af de tidligste titler fra serien Thriller Picture Library fra engelske Fleetway Publications, som i starten blev domineret af hæfter med Robin Hood og De tre musketerer.

Den sidste del af af den engelske serie findes overvejende i Interpresses Trio- og Attack-serier. Det gælder især Battler Britton og Spion 13.

Hovednavnet var tydeligvis Robin Hood, Helteseriens modstykke til Attacks Battler Britton.

De Tre Musketerer optrådte mellem #14 og 19.

Midt i forløbet var der Ivanhoe-historier, startende i #39 med den traditionelle fortælling, kendt fra fra bøger og film.

Da det tilsyneladende begyndte at knibe med Robin Hood-materiale
tyede man først til genoptryk og i #55 dukkede Wilhelm Tell fra
spanske  Selecctiones Illustrados op.
   
    Wilhelm Tell kunne ikke hamle op med Robin Hood i popularitet og blev derfor pakket
 ind i en langvarig føljeton med denne. En cliffhanger af tre måneders varighed var nok
at spænde buen lidt for vidt og føljetonen blev faktisk aldrig korrekt afsluttet.

Et nyt superflot layout mod slutningen, med covers fra den franske kopiserie Oliver,
kunne ikke redde udgivelserne, selv om det virkede på undertegnede og de stoppede
desværre med nr. 81 i 1966.

Da jeg samlede serien færdig omkring 1995, var især de sidste to numre meget
svære at finde og de er sandsynligvis ikke blevet nemmere. Især ikke i flot stand.



Som det ofte var tilfældet i de tidlige år fravalgte det danske forlag
forsider med meget detaljeret baggrund. Øverst ses det originale cover
til Stephen Chapman's 'Kardinalens Hemmelighed' som bragtes i
Helteserien # 18
 

Jeg mindes aldrig at være blevet mere imponeret af et tegneseriecover end jeg blev af nr.75 som ti-årig. Flotte malede forsider, her af spanske Juan Vilajoana, var nu blevet en realitet fra Interpresse og Stenby Tryk.