Idolmagasinet

 

Idolmagasinet udkom med 42 numre i 1966-68.

Bladet blev skabt efter et helt specielt koncept. Eller rettere, det var tilfældet med den originale serie fra 1965, Pop Pic Library, der udkom i et antal af 72 hæfter i England i pigtrådsmusikkens gyldne æra.

Der havde samtlige blade titel efter et aktuelt hit og på bagsiden var der ofte (altid?) idolbillede af den pågældende gruppe/solist. Hvis førstegangskøbere har haft en forventning om at varen svarede til indpakningen, blev de dog skuffet. Historierne passer til popmiljøet, men de har ingen direkte relation til omslaget.

Forlaget I.K. valgte at dele indholdet fra Pop Pic Library ud over to søsterserier, Idolmagasinet og Teenagemagasinet. Med et ukendt antal undtagelser blev de danske hæfter forsynet med titler, der ikke havde noget med originalerne at gøre og af den grund blev det interessante koncept gjort næsten usynligt herhjemme. Måske grundet usikkerhed om rettigheder eller fordyrende idolfoto, som i hvert fald var til stede fra starten. Teenagemag. 13 er et eksempel hvor titlen blev direkte oversat.

Der findes ingen komplet fortegnelse over serien, hverken herhjemme eller i UK, og kun begrænset info om indholdets ophav. Kolofon-oplysninger er minimale. Se også Teenagemagasinet.

Billeder:
Pop Pic Library #7 blev det danske nr. 1. Begge har The Animals på bagsiden, men kun det britiske har hit-titel.

Scan t.h. fra DK nr.1 som har The Animals som idolfoto bagpå.

The Last Time, med The Rolling Stones foto, var originalt nr. 1.

#13: Undertegnedes første single, købt mens den toppede top 10...

Pop Pic Library #1-20 (af 72):
1 The Last Time The Rolling Stones
2 A World Of Our Own The Seekers/Elvis Presley
3 ?
4 Set Me Free The Kinks
5 Heart Full of Soul The Yardbirds
6 The One in the Middle Manfred Mann
7 We’ve Got to Get out of this Place The Animals
8 You’ve Got your Troubles The Fortunes
9 I’m Down The Beatles
10 Like We Used To Be Georgie Fame


11 Whatcha Gonna Do About It The Small Faces
12 Hark ?
13 Yesterday Man Chris Andrews
14 Get Off of My Cloud The Rolling Stones
15 We Can Work it Out The Beatles
16 Don’t Bring me Your Heartaches P. & B. Ryan
17 A Must to Avoid Herman’s Hermits
18 Keep on Running Spencer Davis Group
19 You Were On My Mind Crispian St. Peters
20 As Tears Go By The Rolling Stones