Lommeserien Der udkom 22 hæfter i lommeformat i årene 1964-1966. De er nummereret fortløbende 1-22. Indholdet stammer fra Combat Picture Library, (2. serie #53-1212) udgivet G.M. Smith/Micron. Forlaget I.K's nr. 1 svarer til det engelske no. 73, dog er forsiden spejlvendt. 21 og næstsidste nr. svarer til Microns no. 281. Angiveligt tegnet af ikke-krediterede udenlandske tegnere, ofte spanske. I forhold til IPC/ Fleetway og D.C. Thompson, som Interpresse hentede materiale fra, er der i dag ikke megen opmærksomhed eller tilgængelig info om Forlaget I.K./Williams (eller Winthers for den sags skyld) produktioner fra Microns forskellige titler, både hvad gælder krig, western eller romantik. Omkring Microns nr. 57-216 er Jeff Curtiss hovedperson i ikke mindre end 27 historier. Navnet slog ikke igennem i Danmark som visse andre fiktive lomme-krigshelte, men han er dog repræsenteret to gange i Lommeserie (Nr. 8 og nr. 12 i galleriet herover). Originalt blev han altid annonceret på forsiden, som på det danske nr. 12. En anden gennemgående figur i den originale britiske serie var Nigel Hawke, der var hovedperson i fire numre. Kilder: xowcomics.com og egen samling |