Midt under besættelsen fik mærkatsamling en voldsom opblussen, da en allerede gammel hobby i 1942 dygtigt blev sat i system og ledet af Dansk Mærkatsamler-Forening og trykkeriet F.E. Bording A/S. Genstanden for interessen bestod af mærkater, som fortrinsvis var reklame og propaganda for tusindvis af danske firmaer og foreninger. Mærkaterne var beregnet til at klæbe på breve, fakturaer og lign., men også fremstillet med samlerne for øje. De fleste var gratis og blev uddelt månedsvis til samlerforeningens medlemmer; men der var også prissatte mærkater, hvor indtægterne gik til mærkatudstederen.

Mærkater havde været på markedet siden før århundredeskiftet, men nu blev en helt ny nummerrækkefølge påbegyndt og med egne kendetegn, så "rigtige mærkater" kunne identificeres og samles. De skulle være påtrykt ordet "Mærkat" samt et nummer. Langt de fleste registrerede mærkater blev fremstillet af F.E. Bording A/S, hvilket som regel fremgik af underteksten, og det har medført, at disse mærkater i dag populært kaldes Bording-mærkater.

De talrige mærkater, der efterhånden udkom, blev af samlerne inddelt i kategorier således at det var muligt at koncentrere sig om f.eks. turisme, foreninger eller forretninger. Sidstnævnte var langt den største gruppe, som det ses i Mærkat-Nyt nr.2, 1942.

Mange nationale symboler afspejler tiden og var givetvis medvirkende til den enorme popularitet.

Efter et års virke havde foreningen 3000 (betalende) medlemmer og der kom stadig flere til. På et tidspunkt havde man, efter eget udsagn, med Danmarks mest populære samlerobjekter at gøre. Samlerne var spredt over det ganske land og der opstod lokale samlerforeninger og byttecentraler. Sidstnævnte efter nogen modstand fra hovedforeningen som derved mistede den fulde kontrol med distribution og prisudvikling.

 Fra starten var det meningen at samlerglæden skulle hvile i mærkaternes motiver samt i selve anskaffelsen og ikke i sjældenhed og værdi, som jo er en væsentlig bestanddel af f.eks. frimærke- og møntsamling, som man var i konkurrence med. Men de mest populære mærkater og mange af dem med påtrykt pris blev naturligvis sjældnere, og man havde betænkeligheder ved at dette kunne udnyttes kommercielt af byttecentralerne og andre handlende.

I København foregik Dansk Mærkatsamler-Forenings møder og udstillinger på Fregatten Jylland ved Langebro og hver 14. dag var der byttemøde om bord.

 Fregatten blev foreningens bomærke og prydede forsiden på alle katalogerne samt foreningens egen flotte mærkat, nr. 1009.  (I 1960 blev Fregatten Jylland flyttet til Ebeltoft og omdannet til museum)

Afsnittet om mærkater er inddelt i tre hovedgrupper som her t.v.: Mærkater (album), katalog og Mærkat-Nyt.

Sidstnævnte giver et fascinerende indblik i en hobby, der optog tusindvis af danskere i en svær tid.