Prærieserier udkom
ugentlig med i alt 566 hæfter i perioden 1957-1967. Den danske version af
denne titel omfatter udelukkende serien om "Il
Grande Blek" som i Norden blev til "Davy Crockett". Serien er skabt af den italienske tegnertrio EsseGesse,
ligesom Kaptajn Micky.

Man følger den blonde kæmpe, Davy Crockett (Il Grande Blek), drengen Coco (Roddy)
og Professor Occultis gennem adskillige spændende og velfortalte eventyr som
tidsmæssigt foregår omkring 1775, altså umiddelbart før den Amerikanske
Uafhængighedskrig. Til hjælp i kampen mod rødfrakkerns tyrani har Davy sine
egne folk, pelsjægerne.
En del stednavne har relation til virkeligheden; men heltene gennemlever
ingen af de virkelige slag under selve krigen. Dette valgte man, ifølge
Dario Guzzon, (EsseGesse), for ikke pludselig at stå ved slutningen. |
I samme interview
oplyses at forbilledet for Davy fandtes i Natty Bummpo (Falkeøje
m.fl.) fra Coopers indianerromaner.
I Danmark blev
hovedpersonen misvisende kaldt Davy Crockett, som var et hot navn* omkring
1957. Men selv om denne historiske person har fået mange fans her i landet
som følge af Arne Stenbys "trick", har han altså aldrig optrådt under
Uafhængighedskrigen. Han var end ikke født endnu, hvilket man let kunne
konstatere et andet sted i barndommens tegneserielitteratur, nemlig i
Illustrerede Klassikere nr. 12.

Serien følger det italienske forløb med 2½ års forsinkelse (der
startet i 1954) indtil slut. I Italien kom der efterfølgende 112 titler fordelt på 88 hæfter.
Senere er serien fortsat og genudgivet i flere lande. |