Cyklister

I 1954 var håndmalede cyklister en nyhed på programmet. Fra 1955 til 1963 kunne de købes både malet og umalet.


Reisler Katalog 1955

De er udført i hård plast. Størrelsesforholdet ligger et sted imellem de normale 55mm og 35mm størrelser. Til højre ses en sammenligning med en garder (55 mm).

Af billedet fra 1955-kataloget fremgår det, at der findes to udførelser. På de to midterste har rytterne lygte på cykelstyrene. Den ses ikke på de to yderste. Desuden er der forskel på hovedbeklædningen. De to yderste bærer cykelhjelm med en lille skygge. Denne mangler på de midterste.

Cyklisterne på billederne herunder er af begge typer. De to typer har samme artikelnummer. Numrene 402 og 412 henviser til henholdsvis malet eller umalet figur. De blev solgt i løssalg; men er tilsyneladende også anvendt sammen med et spil, som de spændende billeder herunder viser.

                    

klik
 

Spillet/banen er købt af en samler som værende et Reisler-produkt; men det er ikke bekræftet. Bande-reklamerne er danske. Måske er der tale om samproduktion, ligesom det var tilfældet med kombinationen af Teknos biler og Reislers chauffører.

   
m/ flaske og skygge            uden flaske og skygge           konverteret til spil

Cyklisterne, som er benyttet til banen, er konverteret en smule. Lygten er skåret ned, hjelmskyggen er væk og remmen til hjelmen anes kun svagt, så egentlig kan man sige, at der eksisterer tre typer. Fremgår af billeder t.v.

I 1963 er cyklisterne kun udbudt til salg umalet, og de er forsvundet fra prislisterne i 1964.