|
Varianter i flagserien / Flag
Parade variants
|
Da Dandys første flagserie
udkom successivt over en ca. tiårig periode, opstod der naturligvis behov for
ændringer undervejs.
Nogle af disse, bl.a. udskiftningen af Canadas flag, skete meget tidligt i
forløbet, hvorimod andre måske først udkom efter at serien var forsvundet fra
butikshylderne i Danmark.
De sidstnævnte (samt de høje numre fra 110-116) har jeg endnu aldrig set
købt i Danmark, men de optræder fra tid til anden på eBay-auktioner, hvorfra
en del af nedenstående oplysninger stammer.
Andre fremgår af min egen samling fra dengang. Den befinder sig i et par af
de små kladdehæfter. Det ses at mindst tre af varianterne var til stede i
Danmark allerede i 1965-66.
I flere tilfælde synes der at ligge (salgs)politiske årsager til grund for
ændringerne og bemærkelsesværdigt mange er geografisk placeret i Mellemøsten.
Modsat OTAs samtidige flagserie valgte Dandy at medtage landene bag det
daværende jerntæppe. Dog ikke DDR. |
|
Jeg har pt. kendskab til knap 25 varianter, som herunder er vist og
forsøgt begrundet. Det øverste kort er i alle tilfælde 1. udgaven, som det
udkom i Danmark i starten.
Der er mindst otte forskellige slags ændringer. De mest iøjnefaldene er
selvfølgelig de seks tilfælde, hvor et land har fået helt nyt flag eller
baggrund eller sågar hele landet er udskiftet. Ændringer i f.eks. bagsidetekst eller andre detaljer
kræver et nærmere studie.
Der kendes pt. syv tilfælde af skrifttypeændring på forsiden. To af disse er
kombineret med andre ændringer. De fem øvrige er indtil videre samlet i nederste
felt.
Kun bevidst foretagne ændringer er medtaget som varianter, ikke tilfældige farve- og
tryknuancer.
Tak til J. Lyngdal for mange tilføjelser (juli 2019).
Hvis du har eller får kendskab til flere, må det meget gerne
meldes til:
tohan.dk@gmail.com
|
U. 2 Luxembourg
|
Ud fra nummerrækkefølgen er Luxembourg det første variant-kort man støder
på, og det sker jo allerede ved nummer to.
Borgen har tilsyneladende fået nyt tag i 2. udgaven. Den grønlige farve må
vel siges at passe bedre end den gule.
Samtidigt er skrifttypen ændret, således som det på et senere tidspunkt
skete for en del af kortene.
Rene skrifttype-varianter er vist nederst.
Identiske bagsider. |
U. 9 Canada
|
Canadas berømte "nye" flag med ahornbladet blev officielt indviet den 15.
februar 1965. Dette sammenfald gjorde, at nr. 9 blev seriens første kort med
to forskellige flag.
Det nyeste flag har ratio 1:2 og tegneren har således også måttet pille ved
baggrundstegningen for at få både træet og den legendariske betjent fra RCMP
med.
Større ændringer i baggrundstegningen ses ellers kun i et enkelt tilfælde
yderligere, nemlig ved nr. 95 Israel, som ligeledes var en meget tidlig ændring.
(For både nr. 9 og nr. 95 gælder det, at begge varianter er indklæbet i min
egen samling fra 1965-1966).
Identiske bagsider. |
U. 14 Ivory Coast
|
Nr. 14
Ivory Coast fik på et tidspunkt rettet den røde farve til den korrekte
orange, på samme måde som det var tilfældet med nr. 96 Irish Republic.
Bl.a. skyggevirkningerne gør, at man ikke kan være i tvivl om at det er en
bevidst ændring og ikke tilfældige farvenuancer.
Identiske bagsider. |
U. 16 Kenya
|
Kenya
blev selvstændigt den 12. december 1963 og republik i 1964.
Disse ændringer skete samtidig med eller umiddelbart inden at Dandy havde
flagserien i støbeskeen.
På 1. udgaven er konstitutionen: Selvstyrende stat, medlem af Commonwealth.
2. udgaven (formoder jeg) er ændret til "Republik" og den kom allerede frem tidligt i seriens storhedstid herhjemme.
Identiske bagsider.
|
U. 20 Syria
|
Nr. 20
Syria findes med to forskellige flag, begge udgivet meget tidligt i seriens
forløb og konstateret i Danmark allerede 1965-66.
1. udgaven, grøn/hvid/sort med 3 røde stjerner var i brug i perioderne
1932-1958 og 1961-1963. (Og igen fra 2012 til dato af Syrian National
Coalition).
2. udgaven, rød/ hvid/sort med tre grønne stjerner i perioden 1963-1972. (Og
igen 1980 til dato, dog kun med to stjerner, af Syrian Arab Republic).
Skiftet er således sket et par år før Dandy lancerede flagserien (1965).
(Se også Irak (nr. 97) og Egypten (nr. 104)).
Identiske bagsider.
Kilde:
Wikipedia - Flag of Syria
|
U. 22 Congo
|
Nr. 22: Det tidligere Belgisk Congo er først blot betegnet som "Congo". Samme
land som kort nr.
109 Congo Leopoldville (og samme bagsideinfo). |
Nr. 22
Congo Brazzaville er det tidligere mindre franske koloniområde mod nordvest.
(Uofficiel betegnelse, ligesom nr. 109). |
Nr. 109 Congo Léopoldville (tidligere Belgisk Congo), senere Congo Kinshasa
efter hovedstadens navneskift. |
U. 24 Algeria
|
Nr. 24 Algeria - her må 2. udgaven betegnes som en decideret fejlrettelse. Det
oprindelige kort har spejlvendt måne og stjerne i forhold til det grønne og det
hvide felt.
Identiske bagsider. |
U. 32 Saudi Arabia
|
Nr. 32
Saudi Arabia findes med to forskellige flag, hvor hovedforskellen ligger i
inskriptionen (the Shahada).
Hvor kompliceret det kan være at finde klare fakta vedrørende ældre flag som
dette, kan
man få et indtryk
af i diskussionen her:
Flags of the World
Kuriøst at Saudi Arabia i Topps "Flags of the World"-serie fra 1956 er
inddraget som dokumentation i debatten.
Identiske bagsider. |
U. 44 Ghana
|
Nr. 44
Ghana findes med tekstændring af møntenheden.
Identiske forsider.
Kilde: J. Lyngdal |
U. 58 Yemen
|
Nr. 58 Yemen findes med to forskellige flag.
1. udgavens flag var i brug i perioden
1923-1962.
(Mutawakkilite Kingdom of Yemen).
2. udgavens fra 1962-1990.
(Yemen Arab Republic).
Skiftet er således sket tre år før Dandy lancerede flagserien (1965), men
den nye udgave kom efter min vurdering ret sent i forløbet og jeg har kun
set det på eBay og endnu ikke i nogen danske samling fra den tid.
Identiske bagsider.
Fra 1967, stadig i Flag Parades storhedstid, får Sydyemen eget flag.
Kilde:
Wikipedia - Flag of Yemen |
U. 66 Denmark
|
Nr. 66
Denmark. Seriens oprindelsesland fik naturligvis befolkningstal og indbyggertal for hovedstaden
ajourført.
Identiske forsider. |
U. 83 Kuwait
|
Nr. 83
Kuwait findes med to forskellige flag.
1. udgavens flag var i brug i perioden
1956-1961 i flere variationer.
2. udgavens fra 1961 til dato.
(Ratio 1:2 gør at flaget fylder mere i forhold til baggrunden).
Skiftet er således sket fire år før Dandy lancerede flagserien (1965), men
den nye udgave kom efter min vurdering ret sent i forløbet og jeg har kun
set det på eBay og endnu ikke i nogen danske samling fra den tid.
Identiske bagsider. |
U. 95 Israel
|
Nr. 95
Israel findes med to forskellige baggrunde.
1. udgaven viser i baggrunden the Dome of the Rock i Øst-Jerusalem, en
af de væsentligste islamiske helligdomme og typisk eksempel på islamisk
arkitektur.
2. udgaven er ændret til at vise den syvarmede lysestage, Menorah, som
monument, et rent jødisk symbol.
At det ikoniske symbol Klippehelligdommen her i 2019 stadig er et åbent
stridsspørgsmål understreges af denne lignende begivenhed og artikel:
Jerusalem municipality removed Dome of Rock
...
Identiske bagsider.
(Se også næste nr. 95 Mongolia) |
U. 95 Mongolia
|
En anden udløber af Dandys kvaler med at stille alle tilfreds i
konfliktområder ses med udgivelsen af et alternativt kort nr. 95 Mongolia.
Hvis dette har været udgivet i Danmark er det i alle tilfælde i en
forsvindende lille mængde.
|
U. 96 Irish Republic
|
Nr. 96
Irish Republic fik på et tidspunkt rettet den røde farve til den korrekte
orange, på samme måde som det var tilfældet med nr. 14 Ivory Coast.
Bl.a. skyggevirkningerne gør, at man ikke kan være i tvivl om at det er en
bevidst ændring og ikke tilfældige farvenuancer.
Senere igen blev den opdaterede 2. udgave igen ændret, på samme måde som de
øvrige skrifttype-varianter (se nederst). Man kunne måske argumentere
for, at skyerne er reduceret. Den samme lilla farve er fjernet fra flagets
hvide stribe.
Nr. 96 Irish Republic er indtil videre det eneste kort jeg kender i tre
varianter af samme motiv.
Identiske bagsider.
PS: Kilde 2 angiver kort nr. 96 med to forskellige bagsider, så måske findes
der en fjerde!? |
U. 97 Iraq
|
Nr. 97
Iraq findes med to forskellige flag.
1. udgaven var i brug i perioden
1959-1963.
2. udgaven, rød/ hvid/sort med tre grønne stjerner i perioden 1963-1991.
Skiftet er således sket et par år før Dandy lancerede flagserien (1965), men
den nye udgave kom efter min vurdering* meget sent i forløbet og jeg har kun
set det på eBay og endnu ikke i nogen danske samling fra den tid.
(Se også Syrien (nr. 20) og Egypten (nr. 104)).
* En henvendelse i april 2023 fra H. Sthiou gør det klart, at 2. udgaven i
nogle lande, bl.a. i Schweiz, allerede udkom i perioden 1965-67 og desuden
at:
på bagsiden af 2. udgaven blev Bagdads befolkningstal ajourført fra 850.000
til 1.300.000 og kursen på Dinar i forhold til US $ fra 278.55 til 280.00.
|
U. 104 United Arab Republic
|
104 - Egyptens flag som en del af the United Arab Republic blev officielt
benyttet 1958-1971.
Befolkningstallet blev på et tidspunkt rettet fra 26,6 til 28,7 mil.
Identiske forsider. |
Skrifttypevarianter: U. 55 U.S.S.R.,
U. 57 Liechtenstein, U. 59 China National, U. 61 Argentina, U. 98 Honduras
|
En del af flagene fik
ændret skrifttype, velsagtens for at de skulle være nemmere for børn at
læse.
Der kendes syv tilfælde. Personligt kender jeg kun 2. udgaverne gennem
køb fra udlandet. |
Indtil videre er disse
rene skrifttype-varianter samlet her. Se også nr. 2 Luxembourg og nr. 96
Irish Republic i listen herover. |
Kilde: J. Lyngdal og egen samling. |
|