Tintin skattejagt 1970, Rynkeby, Appella, Hovgaard,

		Tintin og det fortryllede stykke pap af H. Schøler 2,85 i kongens mønt og en tidsmaskine er alt, hvad en Tintin-samler skal bruge for at komme i himlen. Og så en tur tilbage til foråret 1970 for at slå en klo i tre mosteriers nye reklamefremstød – et skattekort fra Tintins univers. Dengang skulle enhver rask dreng med hul på knæet bøvse sig vej gennem en 20-30 æblemost fra Rynkeby, Hovgaard eller Appella og samle kapsler til at kæmpe sig frem til skattens grønne område, hæder og ære i fantasiens og Tintins verden. Skatteøen Kortet forestiller en skatteø og et par mindre naboøer. Og her er alt, hvad der skal være på en skatteø med respekt for sig selv. Pirater, glubske krokodiller, krigeriske kannibaler, krudt og kugler samt fængslende fangehuller. Man skulle være en ualmindelig hårdkogt 10-årig for ikke at ryste lidt på hånden, når papbrikken skulle kante sig vej mellem farer og frem mod skattens grønne område og sejr. Meget mere end reklameplank Selv i dag, hvor computerspil brøler derudaf på netcafeen, er det svært ikke at blive betaget af de kreative ideer i spillet og den fantasi, der ligger bag. Vel at mærke – ikke ideer der kommer direkte fra Hergés album.
For eksempel vil en brik, der indtager et af spillets to skydetårne, pløkke alle modstandere ud af spillet, hvis de står i en lige linje fra tårnet. Eller man kunne være heldig at møde en hjælper, der gav spilleren en ekstra brik med i spillet og dermed flere valgmuligheder, når kapslernes strenge ordre skulle efterleves. Tænk på forskellen mellem at vandre i gabet på en haj eller komme nærmere det forjættede land – skattens grønne område. Kort sagt har folkene bag spillet hygget sig med at lave det, og det kan desværre ikke siges ret tit, når Tintin, Anders And og andre tegneseriefigurer er blevet forført over i den knapt så uskyldige reklames verden.
Tusinde timers oplevelse Ud over mange originale ideer i spillet, oser det også af stemning og miljø. Forskellen mellem urskoven i nordvest, tæt pakket med rasende elefanter, krokodiller og kannibaler og den øde ørken sydpå, hvor Dupont og Dupond tosser rundt i deres jeep er til at få øje på. Eller den forhadte fangeø i sydvest, hvor brikken kom alt for langt væk fra centrum, og så var der lige en mulighed for at stikke med ballon frem mod målet. Massevis af planer, kunne man lægge, mens de flotte billeder blev nydt, og man ventede på den rigtige kapsel eller ens tur. Eller kendere af Tintin kunne finde sjove detaljer som i Spørgelsesgrotten, hvor kaptajnen bliver skræmt af sig selv, klædt ud som spøgelse. For slet ikke at tale om nord for skatten, hvor kaptajn Haddock og Tintin kommer ud af junglen, forfulgt af kaptajn Haddock og Tintin. Og naturligvis står en himmelfalden Tournesol de underligste steder og svinger sit pendul. Man kan næsten høre ham sige: Mod vest – længere mod vest.
En heldig hånd Det kan ikke være nogen helt dårlig tegner, der har siddet bag pennen, da spillet blev til. Okay, visse steder i urskoven er planter klasket lidt kedeligt sammen, men andre figurer er opfundet til lejligheden eller klippet behændigt sammen. Syd for skattens grønne område falder kaptajnen og den uheldige brik, som måtte lande her, i kviksand. Figuren er hentet fra Soltemplet, hvor Haddock springer ud af den løbske togvogn, men er her halveret, så det passer til kviksandet. Tintin og Haddock i luftballon er slet ikke fra noget album. Det nærmeste en ballon, Hergé kom i sine fortællinger, er Sjokos lufttur i Mr. Pumps testamente, og den ballon ligner slet ikke, da det er en vejrballon og ikke en varmluftsballon. (side 8 ff.) Så det kunne være spændende at vide, hvor spillet kommer fra. Det er næppe fra Hergés eget studie, for kvaliteten i gengivelsen af tegningerne er dårligere end i album. De bærer præg af at være kopieret ind. Og hvis det var fra hans studie, ville Benoit Peeters uden tvivl have medtaget spillet i sin grundige bog fra 1983.
	Der lånes også kun fra album, som i 1969 var udkommet i Danmark – altså til og med Flight no. 714 til Sydney. Og det endda kun fra nogle bestemte album. Enden på legen Spillet blev måske aldrig den helt store succes, som de tre mosterier havde håbet. Konkurrencen på lommepenge var stor, og sodavand som Coca Cola er en hård modstander. Men når skattens grønne område er nået, og pappet lukket sammen, er det alligevel værd at tænke på, at det mest vellykkede brug af Tintins figurer uden for album måske fandt sted for fyrre år siden og på dansk grund. Hundrede tusinder af figurer, biler, sparebøsser og kalendere pryder skriveborde og reoler rundt omkring med figurer fra Hergés værker, men hvor mange gange er det lykkedes at skabe noget virkelig underholdende og nyt ved hjælp af hans figurer? Og nu: Lad kapslerne rulle!